Haveønsker og ny kvinde!

Sol og varme, så er det blevet havetid. Jeg kan absolut ikke tage mig sammen til at komme i haven, når det er koldt. Desværre starter jeg igen i år op med at have tre haver, og det tager faktisk meget af glæden, at der er så meget at lave, for normalt elsker jeg at komme ud og få jord under neglene. Men med så meget andet skal det helst være af lyst, og ikke fordi det er tvungen nødvendigt. Min ryg protesterer også hurtigere for hver ny sæson, faktisk kan jeg efterhånden godt mærke, at den snart er 70 år, dog hjælper det, at jeg er startet med ryggymnastik. Uheldigvis er jeg så sløv på det område, at lige med det samme det er blevet bedre, så glemmer jeg alt om det, og det er ikke så klogt, især da man som jeg forklarer alle andre, at man skal forebygge. Nå, men jeg har bund i haven i Glücksburg, den er også mindst, haven i Herlev mangler lidt og heroppe i sommerhuset mangler meget. Min kære mand har gjort mit drivhus klart for mig, et stort arbejde og jeg er lettet, for nu mangler der kun det sjove derinde. Mit haveønske er, at jeg i år vil øve mig i at glædes over det, jeg har lavet og nyde synet af det, i stedet for at tænke på det der mangler. Så det igen bliver sjovt og dejligt, for jeg elsker faktisk at gå ude og plante og luge, ja i det det hele taget at være ud at nyde mine fugles sang og se deres ihærdige redebyggeri og forårets dufte, en følelse af frihed.

I går i det skønne vejr havde jeg bestilt tid hos frisøren og havde bestemt mig til at blive klippet rigtig korthåret. Det er nok mindst 30 år siden sidst. Jeg havde brugt meget tid på at finde ud af, hvordan det skulle se ud og endte med Helen Mirrens frisure, hun er en skøn kvinde. Selv frisøren blev måløs “skal du være så korthåret”, han har altid kun hørt mig sige “ikke for meget af”.

Jeg er glad for resultatet, dog lidt spændt på selv at prøve at sætte det, men dejligt at blive lidt ny at se på.

Hav en dejlig weekend.

Mona