Årets sidste salater!

1 dec

Nu er det årets sidste salater, for her i december er det jo gennemgående lidt anderledes mad vi alle sammen spiser. Men når vi så kommer ind i Januar, vender lysten for de fleste af os til at få masser af grønt tilbage, så der vender ugens salat også tilbage.

Ugens salat er en af de hurtige:

  • Cherrytomater
  • Forårsløg
  • Avocado
  • Små saltagurker
  • Mozzarella

Cherrytomater halveres og forårsløgene skæres ud i fine skiver. Når avocadoen er skåret ud i små firkanter, kommes der med det samme meget citronsaft over. Til en avocado presser jeg en halv citron ud over, vender avocado stykkerne rundt i saften, så beholder de den flotte grønne farve. Den Mozzarella, jeg havde købt, var for billig og smagte ikke af meget. Saltagurkerne skæres også i små stykker og drysses over til sidst.

Da vi fik salaten til en hel grill kylling ( vi griller stadig) og grillede små rosmarin kartofler, synes jeg, at der skulle en lidt “federe” dressing til, som skulle erstatte sovs.

Dressing: Græsk yoghurt rørt med sød chili sauce samt salt og peber.

Rødbede carpaccio er et godt pift til julebordet. De kogte rødbeder skæres meget tynde ud, og der kommes en lidt stærk olie chili dressing over, og til sidst drysses med rigeligt persille. Jeg kommer altid det grønne drys over efter dressingen, fordi jeg ikke kan lide, når det bliver blødt og lidt smadret, samtidig ser det også kønnere ud med det grønne drys, når det har beholdt sin farve.

Velbekomme og hav en hyggelig 1. adventssøndag.

Mona

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.